Insta-Inspiration -at bo med genbrug

Uh, det er så dyrt at få børn -barnevognen

I sommers fandt jeg denne Brio barnevogn i vores lokale Lions genbrug. Til 100 kr. Det ved jeg godt er meget billigt og svært at gøre efter. Men en brugt vogn til 1000 kr. ville også have været billigt. Sådan en havde jeg øje på i DBA, inden jeg fandt denne. Faktisk samme model som denne bare i mørkeblå.

barnevogn1

Det er svært at se på billederne, men den er i virkelig pæn stand. Ingen pletter eller fugt. Det eneste den havde var et lille hul på overdækkenet, så her har jeg syet en lille edderkop, købt i stof og stil, fast.

barnevognsedderkop

Som sagt så havde jeg kigget en del på DBA, og holdt øje med priserne. Jeg havde ikke noget bestemt mærke eller model jeg gik efter, jeg kiggede mere på stand, pris og hvor i landet den var til salg.

Jeg kan dårlig nok huske hvilken barnevogne jeg havde til de 2 andre børn? Jeg har aldrig gået så meget op i det, vognen har bare skulle fungere, og det syntes jeg at de fleste vogne gør. Bare barnet kan ligge der og vognen kan kører? Det at vælge den rette vogn, må være noget at det der findes flest guides til? Men så er det heller ikke en større videnskab… Det er bare en barnevogn. Prøv at Google “hvilken barnevogn skal jeg vælge” og se hvor mange forskellige guides der popper op. Intet at sige til at de fleste mødre bliver totalt forvirret her. Man vil jo gerne vælge det rigtige til sin baby. Det eneste krav jeg rigtig kan huske at jeg har haft, er at den kunne være i bilen. Denne Brio er en lille model, så den har jeg faktisk ikke testet om kan være der, det satser jeg bare på.

Madrassen har jeg købt ny, da jeg ikke har lyst til at genbruge madrasser. Både pga. at de tit ikke kan vaskes, og så kan de være “ligget flade”. Så lige her har jeg købt nye, til både barnevogn, slyngevugge & babysengen.  Men denne er til gengæld købt til halv pris, så den har kun kostet mig 125 kr. Insektnet og regnslag, har jeg ikke kunne finde brugt, så de er også begge købt nye.

Så her er mit regnskab:

Barnevogn 100 kr.

Insektnet 80 kr. (købt på Coop.dk med 20 procents gavekort, der lå i deres gratis babykuffert, så det var faktisk billiger end 80 kr.)

Regnslag 150 kr. (købt til halv pris, i vores lokale børnetøjsbutik, der havde ophørsudslag)

Madras 125 kr. (ligeledes købt til halv pris, i vores lokale børnetøjsbutik, der havde ophørsudslag)

Siddepude 50 kr. (jeg ville have syet en selv, men fandt denne i Superloppen i stedet. Ikke lige det stof jeg ville have valgt, hvis jeg selv havde syet den, men jeg vidste at de store drenge ville være vild med den, -det er de, og nogen gange kommer børnevenligt altså før moderigtigt)

barnevognspude

Barnevognskæde har jeg ikke lavet endnu, da jeg tænker at den alligevel først skal i brug når han er i hvert fald 1 mdr. gammel. De små pus kan hurtigt blive overstimuleret, hvis de har for mange ting at kigge på. (jeg syr en selv, og jeg har vist alt jeg skal bruge, så den bliver mindre eller mere gratis)

I alt: 505 kr.

Vi behøver ikke at snakke om alt det jeg kan købe for de penge jeg har sparet, i forhold til hvis jeg havde købt en ny barnevogn vel?

Hvis vi lige skal vende tilbage til byens lokale Lions butik…. De har 2 butikker der ligger side om side. De har kun åbent om lørdagen fra kl 9-14. Der står ikke priser på nogle af tingene, det er de frivillige der passer biksen der bestemmer. Og de er bestemt til at handle med. Så hvis du har en pris i tankerne, så kan man næsten altid blive enige. Lige med denne vogn var der ingen prutten med prisen, det var manden selv der sagde at jeg kunne få den for 100 kr. Havde han spurgt mig hvad jeg ville give, som de også sommetider gør, så havde jeg nok sagt 500 kr, og tænkt at det var et rigtig godt køb. Det eneste minus ved butikkerne er at de lugter helt forfærdeligt af kælder. Så nogen gange har jeg været nervøs for om lugten sidder i de ting man køber. Men Eftersom de fleste ting kan vaskes, er det ikke sket endnu. Måske er det også derfor at de sælger alt så billigt? For hele tiden at have stor udskiftning, så tingene ikke står der så længe? De har nemlig stor udskiftning, så jeg går lige et smut forbi, ca. hver anden lørdag. De fleste byer har en Lions genbrugs butik, så tjek nettet om din by også har en. Og så skal jeg vist lige have undersøgt om de i andre byer, er lige så billige som i min. God skattejagt.

 

Knus pigen der er gået 2 dage over termin og venter utålmodigt på at baby kommer ud af sin trænge 1 værelses lejlighed så vi kan komme ud og trille med barnevognen

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Insta-Inspiration -at bo med genbrug