Insta-Salgs-Inspiration

Gardinringe -Hallooooo-ween

Nogle gange finder jeg ting i genbrugen, som jeg bliver nødt til at købe -men som jeg ikke lige umiddelbart ved hvad jeg skal bruge til.

Som de her gardinringe jeg fandt forleden dag. Til 10 kr. for en hel pose.

 

gardinringe

I går lavede vi så halloween pynt ud af nogle af dem, og det vil jeg gerne vise jer.

På et tidspunkt købte jeg dette stofgarn, så det lå på mit krea-lager i forvejen. Man kan også bruge garn, kantebånd eller male dem?

stofgarn

Jeg har valgt at bruge dette “garn” hele vejen igennem, da jeg godt kan lide at der ikke er brugt for mange forskellige materialer. Men det er jo en smagssag, og man kan gøre lige som man lyster. Jeg har betrukket ringen med garnet og afsluttet med en klat lim, fra limpistolen.

 

halloween1

Derefter har jeg klippet 4 garnstykker af, bundet dem rundt om ringen, så de nu udgør 8 styk edderkoppeben.        Jeg klippede dem af i passende længde, efter jeg havde bundet dem alle på.

 

halloween2

Så har jeg klippet øjne i filt, som jeg også havde liggende på mit lager. Jeg har også plastik rulle øjne, det kunne også være fint. Dem har jeg lige set de har i alle mulige forskellige farver og former i Tiger butikken, til billige penge.

 

halloween3

Efter jeg har limet øjnene fast, har jeg afsluttet med en hvid prik fra en posca tusch.

Vi har i denne omgang valgt at lave 3 edderkopper, som vi vil sætte på en pind. Man kunne også bare sige at de var færdige nu, sætte hvid sytråd i og hænge dem i vinduet.

halloween3stk

Men vi er gået all in og lavet en Rolls-Royce model, med edderkoppespind på toppen.

halloween5

Anton fik efterfølgende den ide, at vi kunne have lavet spindet endnu større, og sat edderkopperne op på spindet? Hvis man gør det, tænker jeg at spindet så måske skal være en anden farve end edderkopperne, så man bedre kan se dem? Den version prøver vi næste gang.

God fornøjelse….

Knus pigen der seriøst hader ægte edderkopper, men syntes at disse er blevet ret søde

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Insta-Salgs-Inspiration